Søg produkt

Varegrupper
Natur og Museum
Abonnement og seneste årgange
Andre dyregrupper
Fisk
Fugle
Insekter
Landskaber
Pattedyr
Planter, træer og svampe
Tilbud på emnepakker
Tværgående emner
Tilbudspakker

Bøger og hæfter
Plakater
CD'er
Andre varer

Indkøbskurv
Forside

Info:
Personlige oplysninger
Bestilling
Betaling
Levering
Reklamationsret
Fortrydelsesret

Alle priser
er incl. 25% moms

Dankort




Dagsommerfugle > Natur og Museum > Insekter
Pris: DKK 60,00

Ved 10 Stk.  - Stk.-pris DKK 45,00



Nr. 020141

Bestilling:
 

Læg varen i din kurv!
(den kan slettes senere)


Klik på billedet for at se et større billede.
Klik på billedet for at se et større billede.
Af Morten D. D. Hansen & Anne Eskildsen, Natur og Museum 53. årg. nr. 1, 2014

Beskrivelse:
INDHOLD
Skæl-vingerne
Familiealbummet
Dagsommerfuglenes udvikling
At være sommerfugl
Omgivet af fjender
Dagsommerfugle før og nu
Pensum-arterne, planche
Supplerende læsning

Når solen skinner på en sydvendt skråning i marts, kan temperaturen i ”larve-højde” godt nå op på hele 37 grader, og det sætter gang i sommerfuglenes larver, der myldrer frem for at nyde varmen. Solbadning på denne årstid kan dog være risikabelt, for nætterne kan stadig kan være iskolde.

Mikroklimaet har afgørende betydning for larvernes udvikling og dermed for bestandene. Kulden i et tæt, skyggende bunddække, kan gøre det af med en stor del af larverne. Knastørre, varme somre kan være lige så slemt, for larvernes planter tørrer ud, og i blomsterne dannes der ingen nektar til de voksne. De fleste af vore sommerfugle er meget specifikke i deres valg af værtsplante for æg og larver, så hvis værtsplanten forsvinder, er det katastrofalt for arten. Sommerfuglebestandene er således let påvirkelige af både klimaændringer og naturforvaltning. Den intensive dyrkning af jorden i det moderne kulturlandskab har betydet, at mange arter i dag er stærkt truede.

Det nye nummer af Natur og Museum handler om dagsommerfuglenes liv og livsvilkår i dagens Danmark. Arter forsvinder i rivende hast, men vi kan heldigvis også se frem til nye arter sydfra, efterhånden som klimaet bliver varmere. Forfatterne Morten D. D. og Anne Eskildsen er på hjemme-bane med sommerfuglene, og de fortæller med engagement og stor viden – og dejlige fotos!

I hæftet kan man bl.a. læse om træk over imponerende afstande, om fænomenet hilltopping og om grovædende, men meget kræsne larver. Den smukke aurora-sommerfugls larver er blandt de få kødædere, og de kan endog optræde som kannibaler, så derfor lægger aurora-hunnen kun et æg pr. plante. Både blandt planteædende og kødædende larver er der eksempler på helt utroligt velkomponerede samspil med myrer – selvsagt ikke altid til myrens fordel.

Livet som flyvende sommerfugl er oftest kort – hos mange blot et par uger – men det er tid nok til at formere sig. Når vi alligevel ser fx kålsommerfugle i hele perioden fra april til oktober er det de nye generationer, som en efter en lander i køkkenhaven og andre steder med et fristende udbud af føde.

Af de godt 60 sommerfuglearter, der forekommer i Danmark, er 19 så almindelige, at de kan træffes stort set overalt. Vi kalder dem pensum-arterne – så dem kender vi vel alle? Hvis ikke, begynd her!


Kunder, der har købt dette produkt, har også købt::
Humlebier
[ Læg i kurv ]
Pris: DKK 60,00
Danmarks guldsmede
[ Læg i kurv ]
Pris: DKK 42,00
Vilde bier
[ Læg i kurv ]
Pris: DKK 60,00
Hjulspindere
[ Læg i kurv ]
Pris: DKK 68,00
Danmarks græshopper
[ Læg i kurv ]
Pris: DKK 42,00

Naturhistorisk Museum  -  Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken  -  8000 Aarhus C
Tlf. 86 12 97 77  -  Fax. 86 13 08 82  -  E-mail: nm@nathist.dk  -  CVR-nummer: 29073910